Skal aktieoptioner eller warrants deles?

Flere og flere ansatte modtager i dag aktieoptioner eller warrants som led i deres ansættelsesforhold. I forbindelse med en medarbejders skilsmisse og bodelingen, er det derfor relevant at overveje, om disse aktieoptioner eller warrants også skal indgå i bodelingen, selvom de ikke er udnyttet på ophørsdagen for delingsformuen?

Som udgangspunkt skal alle aktiver og gæld med indgå i bodelingen, hvis aktivet eller retten til aktivet er modtaget inden én af ægtefællerne har anmodet om separation eller skilsmisse. Optioner eller warrants skal derfor som udgangspunkt også deles i en bodeling, hvis ægtefællerne har delingsformue (formuefællesskab) i deres ægteskab. Det gælder selvom retten til at udnytte rettigheden ikke er optjent endnu.

Optioner og warrants bør også indgå i bodelingen, selvom retten er betinget af, at ægtefællens ansættelse fortsat består eller er ophørt uden at det skyldes medarbejderens forhold (good-leaver). Hvis derimod at retten bortfalder automatisk i forbindelse ophør af ansættelsesforhold (dvs uanset om ophøret sker som good-leaver eller som bad-leaver), vil retten i nogle tilfælde ikke skulle indgå i bodelingen, fordi den kan blive anset som personlig.

Værdiansættelsen kan være vanskelig, da man først kender den nøjagtige værdi på tidspunktet hvor optioner eller warrants udnyttes eller vester. Der er flere metoder for at vurdere rettighederne, herunder Black&Sholdes metoden og der henvises til Skattestyrelsens vejledning herom. Hvis parterne ikke er enige om værdiansættelsen, sker denne ved sagkyndig vurdering.