Hvem kan beholde ejendommen?
Krydsende udtagelse (ægtefælleloven § 48 stk. 3 og stk. 4)
Østre Landsret november 2025
Sagen handlede om en ejendom, som var ejet af to ægtefæller og hvor ægteskabet ophørte i 2021. Parterne havde formuefællesskab i deres ægteskab og det væsentligste aktiv var en fælles ejendom, som tidligere havde været anvendt til erhverv. Parterne havde før skilsmissen ønsket at ændre hele eller en del af ejendommen til deres private beboelse. Ejendommen var vanskelig at værdiansætte. Efter skilsmissen ønskede begge parter at udtage ejendommen og hustruen mente, at hun havde krav på at udtage den efter undtagelsen om krydsende udtagelse, idet hun skulle have børnene boende i en 10/4 samværsordning. Byretten bestemte at ejendommen ikke var omfattet af reglen om krydsende udtagelse og at manden derfor kunne udtage sin halvdel af ejendommen. Østre Landsret stadfæstede dommen fra første instans.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ejendommen er et baghus i gården og har et tydeligt erhvervsmæssigt præg. Landsretten vurderede, at den ikke kunne sælges til beboelse uden væsentlig istandsættelse. Ved ophøret af ægteskabet i 2021 var ejendommen opdelt i tre ejerlejligheder og havde erhvervsstatus, men der var en byggetilladelse til omdannelse til et enfamiliehus, og arbejdet var meldt påbegyndt.
I juni 2024 gav kommunen tilladelse til, at tage ejendommen i brug til bolig efter sporadisk istandsættelse, trods mandens protest. Retten fandt, at parterne under ægteskabet havde haft planer om at bo i ejendommen, men at der stadig var meget arbejde tilbage, da de gik fra hinanden. Derfor var det ikke realistisk at forvente en indflytning i en færdig bolig.
Landsretten mente ikke, at ejendommen var beregnet til familiens bolig, og hustruens senere indflytning i stueetagen, efter selv at have færdiggjort byggeriet, ikke ændrede på vurderingen. Retten anså også det som usikkert, om hustruen økonomisk ville kunne beholde ejendommen, hvis hun købte mandens ejerandel.
Derfor stadfæstede landsretten skifterettens dom.
Landsretten lagde vægt på:
Ejendommens stand på ophørstidspunktet (ikke forestående indflytning)
Finansiering ikke afklaret / behov for udlejning / frasalg på ophørstidspunkt
Hustruens egenhændige færdigmelding og indflytning 3 år efter ophør kan ikke ændre vurderingen
Betydelig usikkerhed om hustruen økonomisk kan blive i ejendommen
Ikke grundlag for at bringe undtagelsesbestemmelse i anvendelse